Tilskud og støtte til ventilation 2026

Telefonen ringer jævnligt med det samme spørgsmål. Er der ikke et tilskud til ventilation, ligesom man kan få til varmepumper eller solceller? Det korte svar er nej, ikke i form af en kontant pulje du kan søge i 2026. Men billedet er mere nuanceret end som så, for der findes stadig reelle penge at hente via skattesystemet, både til et helt nyt anlæg og til service af det, du allerede har. Her går jeg igennem, hvad der findes af støtte og fradrag til ventilation lige nu, hvorfor det ser ud, som det gør, og hvad der giver mest mening at gøre, uanset om du drømmer om et nyt anlæg eller bare skal have det gamle passet.

Det korte svar: nej, ikke en direkte tilskudspulje

Ingen landsdækkende myndighed udbetaler i øjeblikket et kontant tilskud, du kan søge, før du får installeret eller renset et ventilationsanlæg i din private bolig. Det skiller ventilation ud fra varmepumper, hvor der i perioder har eksisteret målrettede puljer med udbetaling af et fast beløb per anlæg.

Det, der findes til ventilation i 2026, er skattefradrag, ikke tilskud. Forskellen er ikke bare semantisk. Et tilskud udbetales typisk før eller under arbejdet og kræver en ansøgning, en godkendelse og ofte en venteliste. Et fradrag trækkes fra i skatten, efter arbejdet er udført og betalt, og kræver ingen forudgående ansøgning, bare at virksomheden er registreret korrekt.

Mange ringer med forventningen om, at der ligger en pulje et sted, de bare ikke har fundet. Sådan forholder det sig ikke. Har du set annoncer eller læst artikler om tilskud til ventilation, er det med stor sandsynlighed enten forældet information fra en pulje, der er lukket, eller en sammenblanding med håndværkerfradraget, som rent faktisk findes og er værd at kende.

Tilskud og fradrag er ikke det samme

Det er værd at få begreberne på plads, før man kigger videre, fordi de to ord bruges i flæng, selv om de dækker over vidt forskellige mekanismer. Et tilskud er en direkte betaling fra det offentlige til dig eller din håndværker, ofte administreret gennem en pulje med et fast budget, som kan løbe tør, når pengene er brugt.

Et fradrag, som håndværkerfradraget under boligjobordningen, er en reduktion af den skat, du ellers skulle betale. Der er ikke noget budget, der kan løbe tør. Så længe du opfylder betingelserne og holder dig inden for den årlige beløbsgrænse, får du fradraget, uanset hvor mange andre der også bruger ordningen samme år.

Den vigtige pointe for ventilation er, at der ikke findes noget tilskud lige nu, men der findes et fradrag, som reelt sparer dig penge, og som ikke kræver, at du når at søge, før en pulje er tom. Det er en mere stabil og forudsigelig ordning at planlægge efter, selv om den økonomiske gevinst i kroner og øre typisk er mindre end et direkte tilskud ville have været.

Bygningspuljen: den ordning, folk husker

Den pulje, mange husker eller har hørt om, hedder Bygningspuljen. Den gav i en årrække tilskud til energiforbedringer i eksisterende boliger, herunder installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding, efterisolering og udskiftning af vinduer. Puljen blev administreret gennem Energistyrelsen, og ansøgninger blev typisk behandlet efter først-til-mølle, indtil årets budget var brugt.

Bygningspuljen er i dag lukket for nye ansøgninger. Budgetterne blev brugt hurtigere, end de blev genopfyldt, og der er ikke afsat nye midler til en fortsættelse i den form, ordningen tidligere havde. Det betyder, at selv om du finder gamle artikler eller reklamer, der nævner Bygningspuljen og ventilation i samme sætning, er informationen ikke længere aktuel.

Nogle boligejere, der nåede at søge, mens puljen kørte, fik et tilskud på flere tusind kroner til installation af et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Det var en reel økonomisk fordel, og det er forståeligt, at rygtet om ordningen stadig lever videre, selv efter den er lukket. Har du ikke allerede en godkendt ansøgning liggende fra dengang puljen var åben, er det desværre ikke længere en mulighed at regne med.

Boligjobordningen ved installation af nyt ventilationsanlæg

Det, der reelt findes i 2026, er boligjobordningen, som de fleste kender som håndværkerfradraget. Ordningen har to spor. Det ene spor dækker grønne håndværksydelser, og her står installation af et ventilationsanlæg med varmegenvinding faktisk på listen, sammen med isolering, nye vinduer, solceller, jordvarme og lignende energiforbedringer.

Det betyder konkret, at får du installeret et helt nyt balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding i din helårsbolig, kan arbejdslønnen på selve installationen give dig 26 pct. i fradrag. Har en installation samlet arbejdsløn på for eksempel 8.000 kr, giver det et fradrag på 2.080 kr. Det er ikke det samme beløb, som et direkte tilskud ville have givet, men det er reelle penge, du får igen, uden at skulle søge om noget på forhånd.

Betingelsen er den samme som ved øvrige boligjobordninger. Virksomheden, der udfører installationen, skal være registreret til at indberette under ordningen, og fakturaen skal dele arbejdsløn fra materialer, så selve anlægget og delene ikke tælles med i det berettigede beløb. Det er kun arbejdet med at sætte anlægget op, føre kanaler og indregulere systemet, der giver fradrag, ikke prisen på selve aggregatet.

Boligjobordningen ved service af et eksisterende anlæg

Det andet spor under boligjobordningen dækker serviceydelser, og her hører rens og service af et allerede installeret ventilationsanlæg til. Det gælder, uanset om anlægget er ti år gammelt eller lige er sat op, og uanset mærke. Jeg har skrevet mere udførligt om denne del i et separat indlæg om ventilationsrens og håndværkerfradraget, men kort fortalt gælder samme sats på 26 pct. af arbejdslønnen.

Forskellen mellem de to spor er ikke afgørende for, hvor meget du sparer procentvis, men den er afgørende for, hvilken kategori arbejdet placeres i, og om det tæller med i den samlede grønne pulje eller den almindelige servicepulje under din personlige beløbsgrænse. I praksis lægges begge dele dog sammen op mod den samme årlige grænse på 15.900 kr. per person, så det vigtigste er at holde styr på det samlede forbrug, ikke hvilket spor den enkelte faktura hører til.

En almindelig service til 2.500 kr. i arbejdsløn giver et fradrag på 650 kr, uanset om det er den grønne eller almindelige del af ordningen, der er tale om. Har du planer om både at installere et nyt anlæg og løbende få det serviceret, er det værd at kende forskellen, primært for at forstå fakturaen og kunne se, hvad der er indberettet hvorhen.

Hvor meget kan du reelt spare i praksis

Lad mig sætte tal på et konkret forløb. En boligejer får installeret et nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding. Den samlede regning lyder på 45.000 kr, hvoraf 15.000 kr. er arbejdsløn og resten er selve anlægget og kanalføringen som materialer. Fradraget beregnes kun af arbejdslønnen og bliver dermed 3.900 kr. Den reelle udgift lander på 41.100 kr. i stedet for 45.000 kr.

To år senere bestiller samme boligejer en almindelig service til 2.500 kr, hvor hele beløbet er arbejdsløn. Fradraget bliver 650 kr, og den reelle udgift for servicen ender på 1.850 kr. Lægges installationen og de følgende års service sammen over en tiårig periode, taler vi om et samlet fradrag, der typisk løber op i mellem 5.000 og 8.000 kr, afhængigt af hvor ofte der bestilles service og om der undervejs sker reparationer.

Det er ikke penge, der udbetales kontant til dig som et tilskud ville gøre. De kommer i stedet som en reduktion i den skat, du betaler, og de dukker op automatisk på din årsopgørelse, uden at du selv skal foretage dig andet end at bruge en registreret virksomhed og betale digitalt.

Erhvervsstøtte til ventilation: et andet billede

Reglerne for virksomheder ligner ikke reglerne for private boliger. Boligjobordningen gælder udelukkende privat helårsbeboelse, så en virksomhed, der ønsker at forbedre ventilationen i en produktionshal, et kontor eller en butik, kan ikke bruge den ordning overhovedet.

Til gengæld dukker der fra tid til anden puljer op rettet specifikt mod erhverv og energieffektivisering, ofte administreret af Energistyrelsen eller regionale erhvervsfremmeordninger. Disse puljer ændrer indhold, budget og krav langt oftere end reglerne for private, og de er typisk målrettet større energibesparelser end en enkelt ventilationsopgave i et almindeligt hus.

Er du erhvervsdrivende og overvejer et større ventilationsprojekt, for eksempel procesventilation i en produktion eller et helt nyt anlæg til et kontorbyggeri, er det rette skridt at undersøge aktuelle puljer direkte hos Energistyrelsen eller din kommunes erhvervsservice, før projektet planlægges endeligt. Har du brug for et konkret bud på selve ventilationsopgaven, kan du læse mere om erhvervsventilation og få et udgangspunkt at regne videre ud fra.

Kommunale puljer og lokale ordninger

Ud over de landsdækkende ordninger findes der i nogle kommuner lokale puljer eller lånemuligheder til energirenovering, som i sjældne tilfælde kan omfatte ventilation som en del af en større renoveringspakke. Disse ordninger varierer så meget fra kommune til kommune, at det ikke giver mening at love noget generelt om dem her.

Har din kommune en klimaplan eller en pulje til grøn boligrenovering, er det værd at spørge, om ventilation med varmegenvinding er omfattet, særligt hvis projektet indgår i en større energirenovering af hele boligen. Nogle kommuner har desuden rådgivningsordninger, hvor en energikonsulent gennemgår boligen gratis eller til reduceret pris og peger på, hvilke forbedringer der giver mest værdi, herunder om ventilation er relevant.

Det er sjældent, at en kommunal ordning dækker udgiften til et ventilationsanlæg alene, men det koster ikke noget at spørge, inden man går i gang med et større projekt, hvor ventilation indgår som en af flere komponenter.

Hvorfor findes der ikke en decideret ventilationspulje som med varmepumper

Spørgsmålet, jeg oftest får stillet, er hvorfor varmepumper i perioder har haft direkte tilskud, mens ventilation ikke har. Svaret hænger sammen med, hvad de to teknologier reelt erstatter. En varmepumpe, der udskifter et olie- eller gasfyr, fjerner et fossilt brændsel fuldstændigt fra boligens opvarmning, og den besparelse i CO2 og importeret energi er nem at måle og prioritere politisk.

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding sparer energi, men det erstatter ikke en varmekilde. Det reducerer varmetabet ved at genindvinde noget af varmen fra den luft, der alligevel skal skiftes ud, men huset skal stadig opvarmes af noget andet. Den besparelse er reel og værd at have, men den er mindre dramatisk i statistikkerne end at fjerne et oliefyr helt, og det har historisk betydet, at ventilation har stået lavere i køen, når politiske puljer er blevet fordelt.

Der er ingen garanti for, at det billede ikke ændrer sig. Skifter fokus mod indeklima og luftkvalitet i stedet for udelukkende CO2 og energiforbrug, kan ventilation komme højere op på listen igen. Indtil da er det klogest at planlægge efter de ordninger, der faktisk findes nu, ikke dem der måske kommer engang.

Skal du vente på et tilskud, der måske aldrig kommer?

Det er fristende at udskyde en beslutning, hvis man håber på, at en pulje dukker op og gør regnestykket bedre. For et helt nyt anlæg kan det give mening at holde øje med udviklingen, hvis projektet alligevel ikke haster.

For service af et anlæg, der allerede er sat op, er situationen en anden. Venter du på et tilskud til service, som ikke findes og aldrig har eksisteret i den form, taber anlægget effekt for hver måned, der går uden vedligehold. Filtrene stopper til, varmegenvindingen falder, og elregningen stiger gradvist. Den tabte energi over et par år overstiger typisk langt den besparelse, du kunne håbe på ved at vente på en pulje, der ikke er i sigte.

Håndværkerfradraget på service findes allerede, kræver ingen ansøgning og ingen ventetid. Det eneste, du skal gøre, er at bruge en registreret virksomhed og betale digitalt. Der er ingen god grund til at lade et anlæg forfalde i håb om en ordning, der ikke er varslet af nogen myndighed.

Sådan sikrer du dig fradraget, uanset hvilken opgave det gælder

Uanset om det drejer sig om installation af et nyt anlæg eller service af et eksisterende, er fremgangsmåden for at sikre fradraget den samme. Spørg altid, om virksomheden er registreret til at indberette under boligjobordningen, inden arbejdet bestilles. Er svaret nej, mister du muligheden for fradrag, uanset hvor godt arbejdet i øvrigt bliver udført.

Bed om en faktura, der tydeligt skiller arbejdsløn fra materialer og reservedele. Det er kun arbejdslønnen, der giver fradrag, og en samlet pris uden opdeling gør det svært at dokumentere det berettigede beløb, hvis SKAT senere spørger.

Betal altid digitalt, med kort, bankoverførsel eller MobilePay. Kontant betaling udelukker fradraget helt, uanset om resten af papirarbejdet er i orden. Gem fakturaen og betalingsbeviset i mindst tre år, selv om virksomheden allerede har indberettet beløbet automatisk til SKAT.

Hos Ventipartner er alle disse trin en fast del af, hvordan vi arbejder, uanset om opgaven er en installation af et nyt anlæg eller en almindelig rens. Du behøver ikke selv holde styr på indberetningen.

Almindelige misforståelser om tilskud til ventilation

Den mest udbredte misforståelse er, at fradraget under boligjobordningen er det samme som et tilskud. De to ting ligner hinanden i den forstand, at begge sparer dig penge, men mekanikken er forskellig, og det betyder noget for, hvornår og hvordan pengene kommer tilbage til dig.

En anden misforståelse er, at der findes en igangværende pulje til ventilation, fordi man har set en gammel artikel eller hørt om Bygningspuljen fra en nabo, der brugte den for flere år siden. Ordningen er lukket, og der er ikke annonceret en genåbning i den form.

En tredje misforståelse er, at fradraget kun gælder service, ikke installation af nye anlæg. Som gennemgået ovenfor er det ikke korrekt. Installation af et ventilationsanlæg med varmegenvinding er omfattet af den grønne del af boligjobordningen, på samme måde som isolering og nye vinduer.

Endelig tror nogle, at fradraget kræver en ansøgning eller godkendelse, før arbejdet går i gang. Det gør det ikke. Du bestiller opgaven, får den udført, og virksomheden indberetter arbejdslønnen digitalt, efter fakturaen er betalt.

Hvad hvis du allerede har fået lavet arbejdet uden at kende til fradraget

Har du for nylig fået installeret et nyt ventilationsanlæg eller fået lavet service, uden at du var opmærksom på fradragsmuligheden, er det værd at tjekke, om virksomheden faktisk indberettede arbejdslønnen. De fleste registrerede virksomheder gør det automatisk som en del af faktureringen, uden at kunden selv behøver bede om det.

Er du i tvivl, kan du kontrollere din årsopgørelse eller logge ind på skat.dk for at se, om beløbet allerede figurerer der. Mangler indberetningen, og virksomheden er registreret til ordningen, kan det i nogle tilfælde stadig lade sig gøre at få den efterindberettet, men det kræver, at du selv retter henvendelse til virksomheden eller til SKAT inden for en rimelig frist.

Har virksomheden, der udførte arbejdet, slet ikke været registreret til boligjobordningen, er der desværre ikke noget at gøre bagudrettet. Det er en af grundene til, at det er værd at spørge om registreringen, før man bestiller, snarere end at opdage det bagefter.

Fremtidsudsigter: kan der komme et tilskud til ventilation igen

Ingen kan love, hvordan fremtidige politiske aftaler ser ud, men mønsteret hidtil har været, at puljer til boligenergi kommer og går i takt med de årlige finanslovsforhandlinger og klimaaftaler. Bygningspuljen er et eksempel på en ordning, der eksisterede i en årrække og siden blev lukket, da midlerne slap op og ikke blev genopfyldt.

Der er en løbende debat om indeklima i danske boliger, særlig i forhold til fugt, skimmel og for højt CO2-niveau i velisolerede huse, hvor naturlig udluftning ikke længere er tilstrækkelig. Får den debat mere politisk vægt, er det ikke usandsynligt, at en fremtidig pulje igen kommer til at omfatte ventilation, ligesom Bygningspuljen gjorde tidligere.

Indtil en sådan beslutning eventuelt kommer, er den mest fornuftige tilgang at planlægge efter de ordninger, der reelt findes nu. Håndværkerfradraget på både installation og service er en stabil og forudsigelig fordel, du kan regne med hvert år, uden at afvente en politisk beslutning, der endnu ikke er truffet.

Mit råd, hvis økonomien er det, der afgør timingen

Står du og vejer, om det kan betale sig at vente med et nyt ventilationsanlæg i håb om bedre vilkår, er mit råd at kigge på, hvad ventetiden reelt koster dig undervejs. Et hus uden tilstrækkelig ventilation oplever ofte højere luftfugtighed, mere kondens på vinduerne om vinteren og et generelt tungere indeklima, og de problemer forsvinder ikke af sig selv, mens man venter på en pulje.

For service af et eksisterende anlæg er regnestykket endnu enklere. Fradraget findes allerede, kræver ingen ansøgning, og udgiften til at lade stå til er som regel højere end besparelsen ved at time det perfekt. Har du derimod et større nybyggeri eller en helhedsrenovering på tegnebrættet, hvor tidshorisonten alligevel er lang, kan det være fornuftigt at holde et vågent øje med, om der kommer politiske signaler om nye puljer, inden den endelige beslutning om anlægstype tages.

Under alle omstændigheder er det bedre at basere beslutningen på de regler, der gælder i dag, end at udskyde noget nødvendigt i håb om en ordning, ingen myndighed har varslet. Boligjobordningen med sine 26 pct. i fradrag på arbejdsløn, både ved installation og service, er den fordel, du reelt kan regne med i 2026, og den er værd at bruge, uanset om et fremtidigt tilskud en dag skulle dukke op.