ForsidePrivatVentilationsrensVentilationsserviceFilterskiftIndregulering af ventilationReparation & LejeskiftVentilationsmontageErhvervVentilation til erhvervServiceaftaleFå et tilbud
Ventilationsrens

Skimmel og dårlig lugt fra ventilationen

En muggen eller indelukket lugt fra ventilationsanlægget er et af de tegn, folk reagerer hurtigst på. Det er ubehageligt, det er svært at ignorere, og det rejser spørgsmålet om, hvad der egentlig foregår inde i anlægget. Her er en gennemgang af årsagerne, hvad de kræver, og hvad en professionel rens realistisk set løser.

Hvad dårlig lugt fra ventilationen egentlig fortæller dig

Lugten fra et ventilationsanlæg er aldrig et neutralt signal. Et anlæg, der fungerer rigtigt, leverer luft, der lugter af ingenting. Kan du mærke en lugt fra indblæsningsåbningerne i loftet, er det et tegn på, at der er noget inde i systemet, der ikke bør være der, og som nu spredes rundt i hele boligen med luften.

De hyppigste årsager falder i to grupper. Den første er fysisk ophobning: støv, fedtpartikler fra køkkenet og organisk materiale fra baderum og soveværelse, der har sat sig i filtrene, på vekslerens lameller og i kanalernes indersider. Disse materialer begynder efter nogen tid at afgive lugt, og det sker hurtigere, når anlægget kører og varmer op. Den anden årsag er biologisk vækst: fugt, der har stået inde i anlægget længe nok til, at skimmelsvamp og bakterier har kunnet etablere sig. Det er en anden kategori af problem, og det kræver mere end at skifte filtrene.

Dårlig lugt er sjældent det første tegn på, at anlægget har problemer. Støv og belægninger har en tendens til at ophobe sig stille og roligt, og lugten dukker typisk op, når problemet allerede har stået et stykke tid. Det er et sent signal, ikke et tidligt, og det er grunden til, at det bør tages alvorligt, når det opdages.

En lugt, der er tydeligst, når anlægget starter op om morgenen og aftager lidt i løbet af dagen, stammer ofte fra fugt, der er kondenseret inde i anlægget natten over. En lugt, der er konstant og ikke skifter med anlæggets driftstimer, stammer typisk fra organisk ophobning, der sidder fast. Begge varianter er tegn på, at anlægget trænger til behandling, men de peger på forskellige steder at lede efter kilden.

Sådan opstår skimmel inde i ventilationsanlægget

Skimmelsvamp kræver tre ting: fugt, organisk materiale at vokse på og en temperatur over frysepunktet. Et ventilationsanlæg, der har stået uden vedligehold i en årrække, kan have alle tre betingelser opfyldt, særligt i bestemte dele af systemet.

Det sted, jeg oftest finder skimmel, er på eller tæt ved veksleren. Her mødes den varme, fugtige udsugte luft fra huset og den kolde friske luft udefra. Temperaturforskellen skaber betingelser for kondensering, og den kondens, der opstår, giver det fugtgrundlag, skimmel behøver. Kombineret med organisk støv og fedtpartikler, der sidder på vekslerens lameller, er det et næsten ideelt miljø for biologisk vækst.

Kanaler, der fører fugtig luft fra baderum eller køkken, er den anden zone, der er udsat. Særligt de første meter fra aggregatet, hvor temperaturforskellen er størst, og særligt hvis kanalerne er utætte eller dårligt isolerede. Her kan skimmel etablere sig som synlige mørke pletter på kanalvæggene, og sporerne fra denne vækst spredes derefter med luften, inden de passerer ud til resten af boligen.

Filtrene kan også have biologisk vækst, men de er nemmere at håndtere. Et filter, der er mættet og har stået fugtigt i længere tid, kan have skimmel, og løsningen er at skifte det. Det egentlige problem er, hvad der sker, hvis skimlen har nået videre ind i systemet end filtrene, og det er situationen i de anlæg, der har stået uden vedligehold i fem til ti år.

Det tager tid at nå dertil. Et anlæg med regelmæssigt filterskift og en professionel rens hvert tredje til femte år vil typisk aldrig nå det punkt. Det er anlæggene, der er glemt i mange år, der befinder sig i risikozonen, og erfaringen siger, at der er mange af dem derude.

Lugten sidder ikke kun i filtrene

En af de mest almindelige fejltagelser er at tro, at lugten fra ventilationsanlægget forsvinder, når filtrene skiftes. Det gælder, hvis filtrene er den primære kilde, og det er de ind imellem. Men oftest er filtrene et symptom på et større problem, og kilderne til lugten sidder dybere inde i systemet.

Vekslerens lameller akkumulerer fedt og organisk materiale, der fordamper, når anlægget kører. Kanalsektionerne har ophobet støv på indersiderne. Aggregatkassen, den boks der huser motoren og veksleren, kan have snavs i hjørnerne og langs pakningerne, der er svær at se, men bidrager til lugten.

Skifter du filtrene og lugten forsvinder inden for et par dage, var filtrene kilden. Vender lugten tilbage inden for uger, sidder problemet et andet sted, og det kræver professionelt udstyr at nå ind til. Der er ingen genvej her. En tilbagevendende lugt, der ikke aftager trods nye filtre, er et klart signal om, at en grundig rens af hele systemet er nødvendig.

Det gælder særligt for anlæg, der aldrig har fået en professionel behandling. Filtrene holder den løbende belastning nede, men de renser ikke det, der allerede har samlet sig inde i systemet i løbet af de år, de har siddet. Nye filtre på et belagt anlæg er som at skifte oliefilteret på en motor, der ikke har fået olieskift. Filteret er nyt, men problemet er et andet sted.

Hvilke rum i huset belaster anlægget mest

Det er ikke alle rum, der belaster ventilationsanlægget ens. Badeværelset og køkkenet er de to steder, der bidrager mest til skimmel- og lugtsrisici, og grunden er enkel: de producerer mest fugt og organiske partikler i det daglige brug.

Badeværelset sender fugtig luft ud i aftrækskanalen, og den fugt kondenserer i kanalerne, hvis de er kolde nok, og giver de betingelser, der er beskrevet ovenfor. De fleste anlæg suger luften fra badeværelset direkte til udsugningskanalen, og det er i den kanal, der oftest er de tidligste tegn på problemer med fugt og biologisk vækst.

Køkkenet tilføjer fedtpartikler, der passerer forbi emhætten, og de sætter sig særligt ved veksleren. Fedtbelægninger er en stærk kilde til lugt, fordi fedtstoffer nedbrydes og oxiderer over tid og afgiver en harsk, ubehagelig lugt, der kan minde om muggen lugt. Er emhætten ikke effektiv nok, eller er den forkert placeret i forhold til anlægget, er fedtbelastningen på veksleren særligt høj.

Soveværelset er det tredje sted at have i baghovedet. Mennesker afgiver fugt om natten, og i et rum med lav luftskiftehastighed kan fugt kondensere på kolde overflader. Er udsugningsluften fra soveværelset for fugtig over lang tid, bidrager det til fugtproblemet i kanalerne.

Luftfordelingen i anlægget spiller en rolle, der ofte overses. Anlæg, der ikke er korrekt indstillet, trækker for lidt luft fra de fugtige rum og for meget fra de tørre, og den ubalance betyder, at fugtig luft stuvs op og ikke transporteres effektivt ud. En tekniker kan afbalancere anlægget, men det kræver, at kanalerne og ventilerne er rene nok til at måle på.

Forskellen på støvlugt og skimmellugt

Det er et spørgsmål, man jævnligt støder på: kan man ikke bare lugte, om det er skimmel? Svaret er, at mange kan, men det er ikke en pålidelig diagnose. Støvlugt og skimmellugt ligner hinanden nok til, at det er svært at skelne dem med sikkerhed, og begge kan fremstå som en gammel, mug lugt, der er svær at beskrive præcist.

Støvlugt er det, der opstår, når organisk materiale, husstøvmider og fine partikler har siddet i systemet i lang tid og begynder at afgive en gammel, tør lugt. Det er ubehageligt, men det er primært et tegn på, at systemet ikke er renset. Det løses typisk godt med en grundig rens.

Skimmellugt er ofte mere udtalt og mere fugtig af karakter. Den minder om kælder, vådt træ eller en gammel, lidt kvalmende omgivelse. Mange beskriver den som mere intens end støvlugten, og den aftager typisk ikke, selv om anlægget har kørt et stykke tid. Skimmellugt kræver, at der faktisk er biologisk vækst et sted i systemet, og en rens skal både fjerne den fysiske vækst og behandle overfladen.

Der er tilfælde, hvor det er nødvendigt med en egentlig skimmelprøve for at afgøre, om der er aktiv vækst, og hvad slags det er. Det er sjældent nødvendigt for de fleste anlæg, der lugter ubehageligt men ikke kraftigt, men er lugten stærk og konstant, og er der personer i husstanden med luftvejsfølsomheder, kan en prøve give et klarere billede af problemets omfang og gøre det muligt at vælge den rette behandlingsform.

Fugten er det, der starter det hele

Fugt er grundårsagen til størstedelen af de lugt- og skimmelproblemer, man finder i ventilationsanlæg. Det er ikke støvet i sig selv, der skaber biologisk vækst. Støvet er gødningen, men fugt er den faktor, der sætter væksten i gang.

Moderne boliger er tætte, og det er bevidst bygningsfysik. Dampspærrer og velisolerede konstruktioner holder varmen inde, men de holder i samme bevægelse fugten inde. Ventilationsanlægget er designet til at transportere den fugt ud, og det gør det, så længe det virker. Er anlægget tilstoppet, er indstillingerne forkerte, eller er kanalerne utætte, akkumuleres fugten i stedet i boligen og i anlægget selv.

Kondens inde i anlægget opstår, når varm, fugtig luft møder en kold overflade. Det sker normalt ved veksleren, og et velfungerende anlæg er designet til at håndtere den kondens via et afløb. Tilstoppes afløbet, eller er kondensafløbet ikke korrekt monteret, samler kondens sig og skaber det fugtige grundlag, skimmel behøver for at etablere sig.

Et tegn på, at anlægget har et fugtproblem, er mere kondens på vinduer og ruder end normalt, særligt om morgenen. Det er et tegn på, at fugten ikke transporteres ud af huset, som den bør. Et andet tegn er en lugt, der er tydeligere om morgenen, når anlægget har stået stille om natten og fugt har kondenseret på koldere overflader inde i systemet.

Bolius.dk har en gennemgang af sammenhængen mellem fugt og ventilation, som er god baggrundslæsning: bolius.dk/indeklima.

Hvornår lugten fra ventilationen er et sundhedsmæssigt problem

En lugt, der er ubehagelig, er ikke per definition farlig. Men der er et spænd fra ubehagelig til reel sundhedsrisiko, og det er vigtigt at kende forskellen.

Organisk støv og mætte filtre, der afgiver lugt, er et komfortproblem og et signal om, at anlægget trænger til vedligehold. Det er ikke en akut sundhedsrisiko for raske voksne, men det er heller ikke noget, der gavner søvnkvaliteten eller mindsker symptomerne hos folk med næsefølsomhed.

Skimmelsporer i luften er en anden kategori. Skimmel producerer sporer, der spredes med luften, og for folk med astma, allergi eller svækket immunforsvar kan forhøjet sporetal give symptomer: hoste, nysning, irriterede slimhinder og forværret astma. Børn er generelt mere følsomme end voksne, og det er i hjem med små børn, at det bør prioriteres.

Er der personer i husstanden med luftvejsfølsomheder, og lugter anlægget tydeligt og konstant af noget mugent, er det et problem, der bør undersøges uden større forsinkelse. Astma- og Allergiforbundet anbefaler at tage problemer med luftkvaliteten alvorligt og undersøge mistanke om skimmel systematisk. Du kan læse mere om sammenhængen mellem indeklima og allergi hos astma-allergi.dk.

For raske voksne uden overfølsomheder er den umiddelbare sundhedsrisiko lavere, men det er fortsat et problem, der bør løses. Et anlæg, der spreder skimmelsporer, forbedrer sig ikke af sig selv, og problemet forsvinder ikke bare, fordi man vænner sig til lugten.

Hvad en ventilationstekniker finder, når han åbner anlægget

Det er altid interessant at åbne et anlæg, der har lugtet i et stykke tid, og se, hvad der rent faktisk er inde i det. Nogle gange er det enkelt: filtrene er grå og mætte, og resten af anlægget er relativt rent. Et nyt filterskift og en grundig rens af veksleren løser det. Andre gange er det mere komplekst.

Det, man finder i de anlæg, der lugter kraftigst, er typisk en kombination. Filtrene er mætte, og der er synlig belægning på vekslerens lameller, der er gået fra sølvgrå til brungul. I de mere alvorlige tilfælde er der mørke pletter på lamellerne eller i kanalernes begyndelse, der er biologisk vækst og ikke blot snavs.

Aggregatkassen selv er et sted, der overrasker mange. Det er ikke kun veksleren og filtrene, der samler noget. Kassen har pakninger, samlinger og kanter, der opsamler fugt og organisk materiale, og det er kun synligt, når man åbner og lyser ind med en lampe. I de tilfælde, hvor lugten er intens og skimmelens art er uklar, kan det give mening at tage en overfladeskrabe fra vekslerens lameller og få den analyseret, men det er langt fra standard for alle anlæg.

Kanalerne er det, der kræver det specialiserede udstyr. En videokameragennemgang af kanalerne giver et direkte billede af belægningernes omfang og af, om der er biologisk vækst synlig i kanalforløbet. Det er ikke nødvendigt for alle anlæg, men er lugten stærk og vedvarende trods filterskift, er det den metode, der giver det mest præcise billede af situationen og afgør, hvad der reelt skal til.

Rens fjerner lugten, men ikke det der forårsager den

Det er en nuancering, der er vigtig at have med. En professionel ventilationsrens fjerner det meste af det fysiske og biologiske grundlag for lugten, men den ændrer ikke de forhold i huset, der skabte problemet i første omgang.

Har anlægget lugtet af skimmel, fordi badeværelset producerer for meget fugt, der ikke transporteres ud effektivt nok, er den grundlæggende årsag stadig til stede, selv efter rensen. Rensen giver anlægget et rent udgangspunkt, men er luftfordelingen forkert, er et kondensafløb tilstoppet, eller er indstillingerne ikke optimale, er det et spørgsmål om tid, inden problemet vender tilbage.

Det er grunden til, at en professionel rens ideelt set kombineres med en gennemgang af anlæggets indstillinger og funktion. Kører anlægget med de rigtige luftmængder? Er der tæthed i kanalerne, eller er der utætheder, der forstyrrer balancen? Er kondensafløbet frit? Det er spørgsmål, en tekniker kan svare på i forbindelse med rensen, og det er den viden, der afgør, om problemet er løst for godt eller blot udskudt.

For de fleste anlæg er årsagen til lugten simpel: for lang tid uden vedligehold. Det løses med rens og regelmæssige filterskift fremover. Men er der strukturelle årsager, forkerte indstillinger, utætte kanaler eller produktion af for meget fugt et bestemt sted, er de ting, der bør adresseres, inden man forventer, at problemet er løst permanent.

Hvad du kan gøre selv inden teknikeren kommer

Der er et par ting, du kan gøre, der kan hjælpe, og som ikke kræver faglig indsigt eller specialudstyr.

Det første er at skifte filtrene. Er de grå og mætte, er det en opgave, du selv kan klare, og det er altid et godt sted at starte. Nye filtre reducerer den mængde organisk materiale, der passerer videre ind i anlægget, og de reducerer lugten, hvis filtrene er den primære kilde. Det er en billig og enkel foranstaltning, uanset om du bagefter kalder en tekniker. Mere om hvad filterskift konkret indebærer kan du læse om under filterskift.

Det andet er at tjekke, om ventilerne i loftet er synligt snavsede. Støvringe rundt om ventilerne er et tegn på, at partikelbelastningen er høj. Rens selve ventilerne med en fugtig klud, men forvent ikke, at det løser den underliggende kilde til lugten.

Det tredje er at notere, hvornår lugten er stærkest. Om morgenen ved opstart, konstant hele dagen, kun i bestemte rum, eller kun efter brusebad? Den information giver en tekniker et bedre udgangspunkt for at finde kilden, og den giver dig et klarere billede af, om det er et fugtproblem eller ophobning.

Forsøg ikke at rense veksleren selv med rengøringsmidler fra husholdningen. Veksleren er en fin lamelmontage, der er nem at beskadige med forkerte midler, og kemiske rester kan forurene indblæsningsluften. Det er den del af anlægget, der kræver faglig behandling.

Skimmel på veksleren kontra skimmel i kanalerne

Det er en relevant skelnen, fordi de to scenarier kræver lidt forskellig behandling, og konsekvenserne er ikke identiske.

Skimmel på veksleren er det mest almindelige fund i de anlæg, der lugter. Veksleren er stedet, hvor temperaturforholdene er mest gunstige for biologisk vækst, og den er tilgængelig med det rigtige rengøringsudstyr og specialrens. En grundig behandling af veksleren løser typisk problemet, og er det det eneste sted, der er vækst, er en enkelt rens som regel tilstrækkelig.

Skimmel i kanalerne er mere komplekst. Kanaler er lange, forgrenede og ikke tilgængelige fra alle vinkler. Biologisk vækst i kanalerne kræver en grundig mekanisk rensning med roterende børster og sug, og i de alvorligste tilfælde en behandling af kanalernes indersider med godkendte midler. Er omfanget stort, kan det i yderste konsekvens være nødvendigt at udskifte visse kanalsektioner.

Heldigvis er skimmel dybere inde i selve kanalerne ikke det hyppigste. Det hyppigste er biologisk vækst ved veksleren og i de første meter af aftrækskanalen fra badeværelset, og det er den type, der adresseres med en standard professionel rens. Hvad der afgør, om det er nødvendigt at gøre mere, er, hvad en gennemgang viser, og det afhænger af, hvor forsømt anlægget er, og om der har været vedvarende fugtproblemer i kanalforløbet.

Et råd er at bede om, at teknikeren noterer, hvad der er fundet, og hvad der er behandlet. Den dokumentation er nyttig, næste gang anlægget skal gennemgås, og den afgør, om en fremtidig lugt stammer fra et nyt problem eller en ufuldstændig behandling af det gamle.

Hvad der sker efter rensen, og hvornår lugten kan vende tilbage

En velgennemført rens fjerner kilden til lugten. For de fleste anlæg forsvinder lugten inden for et par dage, og i mange tilfælde mærkes en forskel allerede samme dag. Luften fra indblæsningerne lugter neutralt igen, og det er et tydeligt signal om, at rensen har virket efter hensigten.

Spørgsmålet om, hvornår lugten kan vende tilbage, afhænger af, hvad der forårsagede den i første omgang. Er årsagen udelukkende forsømt vedligehold uden strukturelle problemer, kan et anlæg holde sig rent i tre til fem år, hvis filterskift sker regelmæssigt. Holder du filterskiftintervallet og bestiller en professionel rens inden for det anbefalede interval, bør lugten ikke komme tilbage.

Vender lugten tilbage inden for et halvt til et år efter rensen, er der en underliggende årsag, der ikke er løst. Det kan være filtrene, der skiftes for sjældent, en utæthed i kanalerne, en vedvarende fugtkilde eller et fejlkalibreret anlæg. Den situation kræver, at teknikeren ser på anlægget igen og undersøger årsagerne, ikke blot udfører endnu en rens.

For anlæg med varmegenvinding er kondensafløbet et vigtigt punkt. Er det tilstoppet eller monteret forkert, ophobes kondens ved veksleren og giver løbende grundlag for biologisk vækst. Det er en fejl, der er let at rette, men let overses. Er anlægget renset korrekt, og lugten vender alligevel hurtigt tilbage, er kondensafløbet det første sted at tjekke.

En realistisk forventning er, at man mærker bedre luft fra anlægget inden for de første dage. Den fulde effekt på indeklima og komfort viser sig typisk over de første to til tre uger, efterhånden som de partikler og det organiske materiale, der har sat sig i rummets overflader, fjernes via støvsugning og rengøring. Ventilationen holder nye partikler ude, men den rydder ikke op i det, der allerede er landet på gulv og møbler.

Er lugten fra ventilationen eller et andet sted i huset

Det er et relevant spørgsmål, fordi en muggen lugt i huset ikke altid stammer fra ventilationsanlægget. Det kan være fugt bag beklædning, skimmel under gulvbelægning, et utæt baderum med vand bag fliserne over lang tid, eller organisk materiale i en konstruktionsdel.

En enkel måde at afgrænse problemet på er at slukke for ventilationsanlægget i kortere tid og mærke, om lugten ændrer sig. Er lugten tydeligt stærkere, når anlægget kører, og aftager den, når det er slukket, er anlægget den primære kilde eller en stærk bidragsyder. Er lugten til stede uanset, om anlægget kører eller ej, er der sandsynligvis en kilde et andet sted i konstruktionen.

Lugter det tydeligere fra bestemte ventiler end andre, er det et pejlemærke til, hvilken del af systemet problemet sidder i. Lugter det fra udsugningsventilen i badeværelset, men ikke fra indblæsningsventilerne i stuen, er kilden i aftrækskanalen fra badeværelset, og det indsnævrer, hvor en tekniker skal lede. Lugter det kun fra indblæsningsventilerne i stuen, er kilden sandsynligvis ved veksleren eller i de kanaler, der fører den friske luft ind.

Har du en mistanke om, at der er skimmel et andet sted i huset end i ventilationsanlægget, er det klogest at få den undersøgt sideløbende med anlægget. Skimmel i en konstruktionsdel og skimmel i ventilationsanlægget er to forskellige problemer, der kræver to forskellige fagfolk, og de forsvinder ikke, fordi man løser det ene. En grundig ventilationsrens løser lugten fra anlægget, men den retter ikke fugt i en væg eller under et gulv. Er begge til stede, skal begge håndteres.

Mange af de tegn, der er beskrevet her, går igen i en bredere gennemgang af hvad der afslører, at anlægget trænger til vedligehold. Du kan læse mere om de øvrige signaler i mit indlæg om tegn på at ventilationen trænger til rens, og hvad der konkret sker over tid ved forsømt vedligehold, gennemgår jeg i konsekvenser af manglende ventilationsrens.

Hvad en rens faktisk koster kontra prisen for at vente

Det er et spørgsmål, der er værd at adressere direkte, fordi den løbende tanke om at udskyde til et bedre tidspunkt er reel for mange.

En professionel ventilationsrens koster typisk et par tusinde kroner for en gennemsnitlig privat bolig, og udgiften er fradragsberettiget via håndværkerfradraget, som i 2026 giver op til 26 pct. af arbejdslønnen tilbage. Den reelle nettoudgift er lavere end listeprisen, og det er en forudsigelig udgift, du kan planlægge et par år frem.

Prisen for at vente er sværere at sætte ét tal på. Den fordeler sig over tid og viser sig ikke som én samlet regning, men som et lidt højere elforbrug, en lidt lavere varmegenvindingseffektivitet, hurtigere filtermætning fordi der er mere at filtrere, og i de alvorligste tilfælde udgifter til sanering, motorskift eller kanalreparation. Sat op over tre til fem år er det ikke urealistisk, at et forsømt anlæg koster mere end en rettidig rens, alene i tabt energibesparelse og øget slid.

Lugten i sig selv er et signal om, at det er gået for langt. Anlæg, der er renset regelmæssigt, lugter typisk ikke. Opstår lugten, er det fordi systemet er nede ad bakken, og det tidspunkt er altid dyrere at vente på end at handle. Er du i tvivl om, hvornår anlægget sidst er renset, er det klogest at behandle det, som om det trænger. Det er udgangspunktet, du kan planlægge fra.

Du kan booke en gennemgang hos Ventipartner og få et overblik over anlæggets stand, inden du beslutter, hvad der er nødvendigt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder dårlig lugt fra ventilationsanlægget?

Lugt fra indblæsningsluften er et tegn på organisk ophobning inde i anlægget. Det kan være mætte filtre, støv og fedtpartikler på veksleren, fugt i kanalerne eller i de alvorligste tilfælde skimmelsvamp, der spreder sporer ud i boligen med luften.

Kan der vokse skimmel inde i ventilationskanaler?

Ja. Skimmel kræver fugt og organisk materiale, og et forsømt ventilationsanlæg kan have begge dele. Det sker oftest på veksleren eller i de første meter af kanalerne fra aggregatet, hvor temperaturforskellen giver anledning til kondensering.

Hvornår er lugt fra ventilationen et sundhedsproblem?

Lugt fra ventilationen er altid et signal om, at noget er galt, men sundhedsrisikoen varierer. Er der skimmelsporer i luften, er det et problem for alle, men særligt for allergikere, astmatikere og børn. En muggen, konstant lugt bør altid undersøges.

Fjerner en rens lugten fra ventilationen?

En professionel ventilationsrens fjerner den biologiske og fysiske kilde til lugten: støv, fedt og eventuel skimmel i kanaler, aggregat og veksler. For langt de fleste anlæg forsvinder lugten inden for et par dage efter rensningen.

Kan man selv fjerne lugten fra ventilationen?

Du kan skifte filtrene selv, og det løser lugten, hvis kilden er mætte filtre. Er kilden inde i kanalerne eller på veksleren, kræver det professionelt udstyr at komme til. Det er ikke en opgave, du løser med husholdningsmidler.

Ventilationsrens fra 2.500 kr.Fast pris, du kender på forhåndBook