Pris på nyt ventilationsanlæg 2026

Spørgsmålet om pris er det, der oftest fylder mest, når en boligejer ringer og spørger om et nyt ventilationsanlæg. Svaret er ikke ét tal, fordi prisen afhænger af anlægstype, boligens størrelse, om der findes kanaler fra tidligere, og hvilket mærke der vælges. Nogle kunder ender med en regning på 15.000 kr, andre lander på 90.000 kr for samme grundlæggende behov.

Siden 2014 har jeg lavet prisoverslag og installationer af ventilationsanlæg hos private i Sydvestjylland, og jeg møder ofte den samme forundring, når det rigtige tal kommer på bordet. Nogle har set en pris på nettet, der virker alt for lav i forhold til deres egen situation, mens andre er blevet skræmt af en pris, der faktisk dækker langt mere, end de havde regnet med. Denne artikel går igennem, hvad de forskellige dele af prisen faktisk består af, så du kan vurdere et tilbud med et realistisk udgangspunkt.

Hvad koster et nyt ventilationsanlæg i korte tal

Skal vi starte med det korte svar, ligger prisen for et udskiftet balanceret anlæg med varmegenvinding i et hus, der allerede har kanalføring, typisk mellem 15.000 og 25.000 kr inklusive montering. Det dækker et almindeligt aggregat til en bolig på 100 til 180 kvadratmeter og en tekniker, der demonterer det gamle anlæg, monterer det nye og indregulerer luftmængderne bagefter.

Mangler boligen kanaler helt, fordi den aldrig har haft mekanisk ventilation, stiger prisen markant. Her skal der bores huller, trækkes kanaler gennem loft eller krybekælder, isoleres og afsluttes med ventiler i hver stue. Et sådant projekt lander ofte mellem 60.000 og 100.000 kr, og i store eller komplicerede boliger kan tallet blive endnu højere.

Vælger du i stedet en billigere løsning som ren mekanisk udsugning uden varmegenvinding, kan du komme ned i 8.000 til 15.000 kr, mens decentrale enheder i enkelte rum ofte koster mellem 3.000 og 6.000 kr per enhed. De næste afsnit går i detaljer med, hvad der driver prisen op og ned i hver kategori.

Prisen på selve aggregatet

Aggregatet, altså selve maskinen der styrer luftskiftet og varmegenvindingen, udgør typisk halvdelen til to tredjedele af den samlede pris ved en udskiftning i eksisterende kanaler. Et mindre aggregat til en bolig under 120 kvadratmeter kan fås fra omkring 10.000 til 15.000 kr, mens et aggregat til en større bolig på 200 kvadratmeter eller mere ofte koster 20.000 til 30.000 kr alene i indkøb.

Prisforskellen mellem modeller hænger sammen med kapacitet, genvindingsgrad og hvor meget styringsteknologi der er indbygget. Et anlæg med fugtstyring, CO2-sensorer og app-styring koster mere end et basismodel med manuel indstilling, men giver til gengæld bedre mulighed for at finjustere driften efter behov gennem året.

Min erfaring fra utallige besøg er, at kunder ofte fokuserer for meget på selve aggregatprisen og for lidt på, hvad der følger med. Et billigt aggregat med dyr installation kan ende dyrere i sidste ende end et lidt dyrere aggregat, der passer perfekt til boligens kanalsystem og derfor kræver mindre tilpasning under montering.

Balanceret ventilation med varmegenvinding: pris

Balanceret ventilation med varmegenvinding er den mest udbredte løsning i danske boliger i dag, og det er den type, jeg oftest bliver kaldt ud til at udskifte eller installere. Fordelen er, at anlægget både suger den brugte luft ud og henter frisk luft ind, samtidig med at det genvinder op mod 80 til 95 procent af varmen fra den udgående luft.

Prisen for denne løsning i et hus med eksisterende kanaler ligger som nævnt mellem 15.000 og 25.000 kr. Skal kanalerne lægges fra bunden, stiger regningen til mellem 60.000 og 100.000 kr, og i nogle ældre huse med komplicerede tagkonstruktioner eller flere etager kan prisen kravle endnu højere på grund af det ekstra arbejde med at få kanalerne ført diskret gennem boligen.

Det, der gør denne løsning værd investeringen for mange, er den langsigtede besparelse på varmeregningen. Et hus, der tidligere blev ventileret ved at lufte ud gennem åbne vinduer, taber en stor mængde varme hver gang. Med varmegenvinding holdes en stor del af den varme tilbage i boligen, og den besparelse tæller år for år.

Mekanisk udsugning uden varmegenvinding: pris

En mekanisk udsugning uden varmegenvinding er den simpleste form for aktiv ventilation, og prisen afspejler det. Her suges luften bare ud fra køkken, bad og eventuelt andre fugtige rum, uden at der genvindes varme fra den luft, der forlader huset. Frisk luft kommer typisk ind via ventiler i vinduer eller vægge.

Prisen for denne type ligger ofte mellem 8.000 og 15.000 kr for installation i en almindelig bolig, afhængig af antal udsugningspunkter og om der skal lægges nye kanaler fra rummene til taget. Det gør den til den billigste vej til mekanisk ventilation, hvis budgettet er stramt eller boligen er lille.

Bagsiden er en højere varmeregning over tid, fordi al den luft, der suges ud, tager varmen med sig uden at give noget tilbage. På en gennemsnitlig bolig kan denne forskel løbe op i flere tusinde kroner om året sammenlignet med et balanceret anlæg, og over 10 til 15 år kan den ekstra varmeudgift godt overstige besparelsen ved den lavere anskaffelsespris.

Decentral ventilation og punktløsninger: pris

Decentral ventilation, hvor hvert rum får sin egen lille enhed med genvinding indbygget i selve enheden, er blevet mere almindelig i renoveringsprojekter, hvor det er svært eller dyrt at trække kanaler gennem hele huset. Enhederne monteres direkte i væggen og kræver derfor ikke det samme indgreb i konstruktionen som et centralt system.

Prisen per enhed ligger typisk mellem 3.000 og 6.000 kr inklusive montering, og en bolig med fire til seks rum, der skal have ventilation, ender derfor ofte mellem 15.000 og 35.000 kr samlet. Det gør løsningen konkurrencedygtig med et centralt balanceret anlæg i mindre boliger, men skalerer mindre godt i store huse med mange rum.

Fordelen ved decentrale enheder er, at de er nemme at eftermontere i en eksisterende bolig uden større indgreb, og de kan installeres rum for rum, hvis budgettet skal fordeles over tid. Ulempen er, at hver enhed har sin egen genvindingsgrad, der typisk ligger lidt under et centralt balanceret anlægs bedste resultater, og at der er flere filtre at holde styr på ved service.

Installation i hus med eksisterende kanaler

Har boligen allerede kanaler fra et tidligere anlæg, bliver installationen af et nyt aggregat en forholdsvis overskuelig opgave. Teknikeren demonterer det gamle aggregat, kontrollerer at kanalerne er i god stand, monterer det nye aggregat og forbinder det til de eksisterende tilslutninger. Selve arbejdet kan ofte klares på en enkelt dag.

Denne type installation er den billigste vej til et nyt anlæg, fordi den største omkostning ved en fuld installation, nemlig kanalarbejdet, allerede er betalt af den forrige ejer eller installation. Prisen på 15.000 til 25.000 kr, som er nævnt flere gange i denne artikel, dækker netop denne situation.

Der er dog et forbehold. Er kanalerne gamle eller utætte, kan en gennemgang afsløre, at de bør renses eller udbedres, før det nye anlæg giver mening at koble på. En rens af eksisterende kanaler kan lægges til prisen, men er stadig en langt billigere løsning end at lægge helt nye kanaler, og det er noget, jeg altid anbefaler at få tjekket, inden det nye aggregat bestilles.

Installation i hus uden kanalføring fra bunden

Skal en bolig have ventilation for første gang, og der ikke findes kanaler i forvejen, bliver opgaven markant større. Der skal bores huller gennem etageadskillelser og ydermure, trækkes kanaler gennem loftsrum eller krybekælder, isoleres for at undgå kondens, og der skal monteres ventiler i hvert rum, der skal have tilført eller fjernet luft.

Denne type projekt tager typisk flere dage at udføre, mod en enkelt dag ved en simpel udskiftning. Prisen ligger som nævnt mellem 60.000 og 100.000 kr for en almindelig bolig, men i huse med flere etager, stråtag eller vanskelig tilgængelighed til loftsrummet kan prisen godt overstige dette interval.

En detalje mange overser, er at kanalføringen skal planlægges, så den passer med boligens indretning uden at gå ud over synligheden i rummene. Det kræver ofte en grundig gennemgang på stedet, før en installatør kan give et retvisende tilbud, og det er en god idé at få mindst to installatører ud til et konkret kig, hvis boligen har en usædvanlig planløsning.

Elarbejde, hulboring og andre skjulte omkostninger

Ud over selve aggregatet og kanalerne er der en række omkostninger, der ofte overraser boligejere, fordi de ikke er en del af den første prisoverslag. Elarbejde til tilslutning af aggregatet skal i mange tilfælde udføres af en autoriseret elektriker, og det kan lægge et par tusinde kroner ekstra til den samlede pris.

Hulboring gennem ydermure eller etageadskillelser til kanalføring er en anden post, der kan variere meget i pris afhængig af, hvor tykke og massive konstruktionerne er. En bolig med tunge betonelementer eller flere lag isolering kræver mere tid og specialværktøj end en almindelig træbaseret konstruktion, og den ekstra tid betales som regel af boligejeren.

Bortskaffelse af det gamle anlæg, oprydning efter arbejdet og den afsluttende indregulering af luftmængderne hører også med til en fuld installation, selv om nogle tilbud kun antyder dem i småt skrevet tekst. Bed altid om et tilbud, der eksplicit lister disse poster, så du ikke ender med en regning, der er højere end det, du fik oplyst i første omgang.

Boligens størrelse og luftbehov afgør prisen

Anlæggets kapacitet skal matche boligens areal og antal beboere, og det er en af de faktorer, der påvirker prisen mest direkte. Et lille aggregat til en lejlighed på 70 kvadratmeter koster mindre end et stort aggregat til et hus på 250 kvadratmeter, fordi motoren, varmeveksleren og styringen skal dimensioneres til en langt større luftmængde.

Antal personer i boligen har også betydning, fordi hver person tilfører fugt og CO2 til luften gennem åndedræt og daglige aktiviteter. En familie på fem i et mellemstort hus kan derfor have brug for et anlæg, der egentlig er dimensioneret til en større bolig, mens et par i samme hus kan slippe med et mindre og billigere aggregat.

Det er en fejl at underdimensionere anlægget for at spare penge på anskaffelsen. Et anlæg, der konstant kører på fuld kapacitet for at følge med boligens behov, slides hurtigere og bruger mere strøm end nødvendigt. Omvendt er et markant overdimensioneret anlæg heller ikke gratis, fordi den ekstra kapacitet ofte koster mere i indkøb, uden at boligen får noget ekstra ud af det.

Prisforskelle mellem mærker som Genvex, Dantherm og Nilan

De mest udbredte mærker på det danske marked, heriblandt Genvex, Dantherm og Nilan, ligger prismæssigt ret tæt på hinanden inden for samme kapacitetsklasse, men der er forskelle i, hvad prisen dækker. Nogle mærker medregner en mere avanceret styring eller app-integration som standard, mens andre kræver, at man betaler ekstra for det som tilkøb.

Reservedelspriser og servicebehov varierer også mellem mærkerne, og det er værd at tænke ind over anskaffelsesprisen. Et anlæg, der er billigere at købe, men dyrere at servicere over årene, kan i sidste ende blive den dyreste løsning, når hele levetiden regnes med. Jeg oplever, at kunder ofte glemmer at spørge ind til dette, når de sammenligner tilbud alene på anskaffelsespris.

Min erfaring efter mange år med både Genvex, Dantherm og andre mærker er, at prisforskellen mellem gode mærker sjældent er den vigtigste faktor for, hvor tilfreds man ender med at være med anlægget. Korrekt dimensionering og en ordentlig indregulering ved installationen betyder mere for det daglige resultat end om det ene mærke er nogle tusinde kroner dyrere end det andet.

Nogle kunder spørger, om de kan spare penge ved at vælge et mindre kendt mærke fra et lavprissegment. Det kan give en lavere anskaffelsespris her og nu, men jeg har set flere eksempler på, at reservedele til de mindre udbredte mærker er svære at få hjem, eller at leveringstiden trækker sig i flere uger, når noget går i stykker. Den besparelse, man fik ved købet, forsvinder hurtigt, hvis boligen står uden fungerende ventilation, mens man venter på en del. Vælger du et af de mere etablerede mærker, står du som regel bedre, hvis anlægget en dag skal have en reservedel eller en ekstra hjælpende hånd fra en tekniker, der allerede kender modellen indgående.

Håndværkerfradrag i 2026: hvad kan du trække fra

Arbejdslønnen på installation af et ventilationsanlæg med varmegenvinding er i mange tilfælde omfattet af håndværkerfradraget, hvilket kan give en pæn besparelse på den samlede udgift. Det er dog kun selve arbejdslønnen, der er fradragsberettiget, ikke prisen på materialer eller selve aggregatet.

Beløbsgrænser og præcise regler for, hvilke arbejder der er omfattet, ændres fra år til år, så det er vigtigt at kende de aktuelle satser, inden du planlægger budgettet for et nyt anlæg. En fejlberegning her kan gøre en forventet besparelse mindre, end du havde regnet med, når den endelige skatteopgørelse lander.

Vi har samlet en grundig gennemgang af, hvordan reglerne ser ud i praksis i vores artikel om håndværkerfradrag på ventilation i 2026, hvis du vil se konkrete eksempler på, hvor meget der kan trækkes fra ved forskellige typer installationsarbejde.

Driftsomkostninger efter installation: el, filtre og service

Den pris, du betaler ved installationen, er ikke det sidste, anlægget kommer til at koste. Elforbruget til at drive ventilatorerne løber året rundt, og et effektivt anlæg med gode motorer bruger typisk mellem 200 og 500 kr om året i strøm, mens et ældre eller ineffektivt anlæg kan bruge markant mere.

Filterskift er en fast udgift, som de fleste anlæg kræver en til to gange om året, afhængig af hvor støvet eller pollenbelastet området er. Et sæt filtre koster som regel mellem 200 og 500 kr, og det er en udgift, der er let at glemme, når man beregner den samlede pris for anlægget over dets levetid.

Årlig eller hvert andet års service af anlægget, hvor en tekniker renser komponenter, kontrollerer varmeveksleren og justerer luftmængderne, koster typisk mellem 800 og 1.500 kr per besøg. Sammenlagt kan driftsomkostningerne over anlæggets levetid på 15 til 20 år løbe op i et beløb, der ligger i nærheden af selve anskaffelsesprisen, og det er værd at tage med i den samlede beregning, når du sammenligner et billigt anlæg med et dyrere.

Sådan sammenligner du tilbud korrekt

Får du flere tilbud på samme opgave, er det fristende bare at kigge på det samlede bundlinjetal og vælge det billigste. Det er en dyr genvej, fordi to tilbud på samme aggregat sjældent dækker det samme arbejde. Det ene kan inkludere indregulering og bortskaffelse af det gamle anlæg, mens det andet kun dækker selve monteringen og lader resten stå som tillæg bagefter.

Bed altid om, at tilbuddet specificerer aggregatets model og kapacitet, hvor mange timer arbejdet forventes at tage, om elarbejde er inkluderet, og hvem der står for indregulering af luftmængderne efter montering. Uden disse detaljer risikerer du at sammenligne to helt forskellige leverancer, der bare tilfældigvis ender på et lignende tal på papiret.

Et andet råd, jeg giver videre til stort set alle kunder, er at spørge ind til garantiperioden på både aggregat og arbejde. Nogle installatører giver kun fabrikkens standardgaranti på delene, mens andre lægger en ekstra garanti på selve arbejdet. Den forskel er svær at se på prisen alene, men kan have stor betydning, hvis noget går i stykker kort efter installationen.

Det sidste, jeg altid nævner, er at bede om at se, hvordan installatøren dokumenterer indreguleringen. En seriøs tekniker måler og noterer luftmængderne i hvert rum efter montering, så du har et papir at holde fast i, hvis anlægget senere skal justeres eller serviceres af en anden. Mangler denne dokumentation helt, er det et tegn på, at arbejdet er udført hurtigere end det bør, uanset hvor god prisen ellers ser ud.

Hvornår betaler den dyre løsning sig selv hjem

Et balanceret anlæg med høj varmegenvinding er dyrere at anskaffe end en simpel udsugning, men forskellen bliver ofte hentet hjem igen over tid gennem lavere varmeudgifter. I en almindelig bolig kan besparelsen på varmeregningen ligge mellem 2.000 og 4.000 kr om året, afhængig af boligens størrelse og hvor godt isoleret den er i øvrigt.

Med en prisforskel på omkring 10.000 til 15.000 kr mellem en udsugningsløsning og et balanceret anlæg, betyder det, at merprisen typisk er betalt tilbage inden for fire til seks år. Resten af anlæggets levetid, ofte 10 til 15 år mere, giver derefter en ren besparelse hvert år sammenlignet med den billigere løsning.

Det samme regnestykke gælder, når man overvejer at lægge nye kanaler i en bolig, der aldrig har haft mekanisk ventilation. Den høje anskaffelsespris kan virke afskrækkende, men skal ses i lyset af, hvad et sundt indeklima og lavere varmeforbrug er værd over de næste 15 til 20 år. Jeg anbefaler altid, at man ser på den samlede økonomi og ikke kun på den første regning, når beslutningen skal tages.

For dig, der stadig er i overvejelsesfasen om, hvilken type anlæg der passer bedst til din bolig, er det en god idé også at læse vores gennemgang af de forskellige typer ventilationsanlæg og vores generelle guide til nyt ventilationsanlæg. Du kan også finde generel viden om ventilation og indeklima på Bolius og gode råd om energirigtig drift af boligen på sparenergi.dk.