Larmer dit Nilan-anlæg? Sådan finder vi årsagen

Telefonen ringer, og kunden i den anden ende siger, at der er kommet en lyd i huset, som ikke var der før. Nogle gange er det en dyb brummen fra bryggerset, andre gange en tynd hvislen fra en ventil i soveværelset, og indimellem et klik, der kommer med faste mellemrum og først lægger sig fast i hovedet, når huset er stille om natten. Støj fra Nilan anlæg hører til de hyppigste grunde til, at jeg bliver kaldt ud, og næsten hver gang er der en konkret årsag, som kan findes og rettes.

Siden 2014 har jeg arbejdet med ventilationsanlæg i private boliger i Sydvestjylland, og Nilan er et af de mærker, jeg ser oftest. Det gælder både de rene ventilationsaggregater og kombinationsanlæggene med varmepumpe, som sidder i mange huse bygget efter 2010. Denne artikel går igennem, hvordan et Nilan anlæg lyder, når det er i orden, hvilke lyde der peger på hvilke fejl, og hvad du selv kan gøre, før du ringer. Vil du have det store overblik over mærket, kan du starte med guiden til Nilan, og er det mere et spørgsmål om vedligehold, har vi samlet det i artiklen om Nilan service.

Hvordan lyder et Nilan anlæg, når alt er i orden

Et Nilan anlæg i god stand bliver aldrig helt lydløst, men det skal ligge som baggrund. I rummet, hvor aggregatet står, hører du en jævn susen fra ventilatorerne og en let summen fra elektronikken. I opholdsrummene er det primært ventilerne, du kan høre, som en blød luftlyd, der falder ind i husets øvrige lyde.

Anlægget skifter hastighed i løbet af dagen. Står det på et lavt trin om natten og skifter til et højere om morgenen, når der bruges vand i badeværelset, stiger lydniveauet en smule og falder igen. På modeller med fugtstyring eller CO2-føler sker skiftet af sig selv, og det er normalt, at man kan høre det.

Kombinationsanlæggene har en kompressor, som tænder og slukker efter behov. Kompressoren giver en dybere, mere jævn lyd end ventilatorerne, og den er tydeligst, mens der laves varmt brugsvand. Hører du den starte og køre i en halv time, er det i sig selv ikke et problem.

Det vigtigste er, at du kender dit eget anlægs lyd. Mange kunder har levet med en ny støj i et halvt år, fordi de ikke vidste, om den hørte til. Lyt en gang imellem i de første minutter, hvor huset er roligt, og læg mærke til, hvad der er normalt. Så er en ændring nem at opdage, før den bliver dyr.

Brummen og buldren fra aggregatet

Dybe, vibrerende lyde fra selve aggregatet er den kategori, jeg får flest opkald om. Årsagen er i de fleste tilfælde en ventilator, hvor hjulet har fået en ujævn belægning af støv og fedt. Et ventilatorhjul drejer flere tusinde gange i minuttet, og selv få gram på den forkerte side gør, at hjulet kommer ud af balance og begynder at ryste.

Ubalancen starter stille. Først kommer en svag ekstra tone, så en tydelig brummen, og til sidst kan du mærke vibrationen i gulv eller væg. I mange huse fra årene efter 2010 står aggregatet i et bryggers eller teknikrum op ad en skillevæg, som fører lyden videre til naboværelset. Står aggregatet på loftet, går lyden gennem spær og gipsloft ned i soveværelset.

Løsningen er at rense ventilatorhjulet, så balancen kommer tilbage. Det er en fast del af en ventilationsrens, og for lyden er det ofte den enkeltstående ting, der gør størst forskel. Bagefter måler jeg, at omdrejningerne passer til indstillingen, så anlægget ikke kører hårdere end nødvendigt.

Har du renset hjulet, og brummen er der stadig, kigger jeg på ophænget. Aggregater står på gummiklodser eller hænger i bånd, og gummiet bliver hårdt med årene. Så overføres vibrationen direkte til konstruktionen, og en udskiftning af dæmpere koster langt mindre end en ny motor. Hører du en metallisk klang i brummen, er det oftest en løs skrue eller et panel, der vibrerer mod sin ramme.

Hvæsen og susen i kanaler og ventiler

Lyde, der kommer fra kanalerne eller ventilerne frem for fra aggregatet, handler næsten altid om luft, der presses igennem for lidt plads. Når luften skal gennem en smal åbning, stiger hastigheden, og strømningen bliver turbulent. Det kan du høre som en hvæsen, især om natten.

Den mest almindelige årsag er et fyldt filter. Et filter, der har siddet for længe, tvinger ventilatoren til at køre hårdere for at holde samme luftmængde, og alt i systemet bliver lidt højere. Kontrollér filtrene først, og læs eventuelt om at skifte filter på et Nilan anlæg, før du leder videre.

Hvæser det fra en enkelt ventil, er det typisk den ventil, der er stillet forkert. Mange har skruet en tilluftsventil næsten helt i for at undgå træk, og så bliver åbningen så lille, at den synger. Skru den en halv omgang ud, og se, om lyden forsvinder. Ventiler er ikke kalibreret til at stå på et bestemt tal, så noter gerne, hvor de stod, før du justerer, ellers risikerer du at vippe hele husets luftbalance.

Er det en kanal, der larmer, kan der sidde en flexslange, som er blevet klemt eller knækket ved en ombygning. Flere gange er det sket, at en isolatør eller en håndværker har trådt på en slange på loftet uden at fortælle det. Luften kan stadig komme igennem, men med en lyd, der kan høres i stuen nedenunder.

Klik, banken og raslen fra motor og lejer

Gentagne klik og bank er de lyde, der gør folk mest urolige, og de skal tages alvorligt. En klikkende lyd, der følger ventilatorens omdrejning, tyder på, at noget rører ved hjulet. Det kan være en løs skrue, en pakning, der har løsnet sig, eller et fremmedlegeme, som er trukket ind gennem kanalen.

En dybere, langsommere banken peger oftere på lejerne i motoren. Lejer bærer den roterende del, og når de bliver slidte, opstår der et lille spillerum. Det giver en raslende eller bankende lyd, især når motoren skifter hastighed. Lejeslid udvikler sig over måneder, og det bliver sjældent bedre af at vente. En motor, der kører med slidte lejer, bliver varmere og trækker mere strøm, og i sidste ende kan den gå helt i stå.

Klik, der kommer med lange mellemrum og ikke følger omdrejningen, har som regel en anden forklaring. Det kan være et spjæld, der åbner og lukker, eller et relæ i styringen, der skifter. På et kombinationsanlæg kan det også være en ventil i varmepumpekredsen. Det er normalt, men tæl gerne, hvor ofte det sker, og fortæl det til teknikeren, for det hjælper med at finde ud af, om det passer til anlæggets program.

Hvis du hører en skarp, skærende lyd, så sluk anlægget og ring. En ventilator, der slår mod kabinettet, kan ødelægge både hjul og hus på få timer, og det er en dyr måde at lære lyden at kende.

Kompressoren i kombinationsanlæg

Nilan har bygget mange anlæg, hvor ventilation, varmegenvinding og varmepumpe sidder i samme kasse. De giver en ekstra lydkilde, nemlig kompressoren, og den har sit eget lydbillede. En sund kompressor giver en lav, stabil summen, som stiger lidt ved opstart og falder, når den har nået sit arbejdspunkt.

Det, der skal vække opmærksomhed, er en kompressor, der starter og stopper meget hyppigt. Det kaldes kortcyklus, og det slider på komponenten. Årsagen kan være et tilstoppet filter, som reducerer luftmængden over fordamperen, en føler, der giver forkerte målinger, eller en indstilling, der ikke passer til husets behov. Alle tre kan en tekniker finde med en times målinger.

Brummer det dybt og kraftigt, og kan du mærke vibrationen i gulvet, kan kompressorens dæmpere være trætte, eller rørføringen kan røre ved en væg. Rør, der rører ved konstruktionen, er en klassiker efter flytning af aggregatet eller efter en reparation, hvor rørene ikke blev sat tilbage på samme sted. Det er en lille fejl, men den lyder stor.

Kompressoren og kølekredsen er et område, hvor man ikke selv skal skille ting ad. Der sidder kølemiddel i systemet, og arbejde på kredsen kræver certificering. Du kan nøjes med at lytte, notere hvornår lyden kommer, og give oplysningerne videre. Det er ofte nok til, at jeg ved, hvad jeg skal have med i bilen.

Vand, kondens og klukkende lyde

En klukkende eller gurglende lyd fra aggregatet er næsten altid vand. Varmeveksleren køler den udsugede luft, og når fugten i luften rammer de kolde flader, løber den som kondensvand ned i en bakke og videre til afløbet. Når afløbet fungerer, hører du ingenting. Når det ikke gør, begynder vandet at stå, og lyden skifter.

Klukken kan skyldes, at vandlåsen er tør eller tilstoppet. Vandlåsen skal være fyldt med vand for at holde luften ude af afløbet. Står anlægget uden brug en tid, for eksempel i et sommerhus, kan vandet fordampe, og så trækkes luft op gennem afløbet med en boblende lyd. Hæld et glas vand i lågen, hvis modellen har det, og se, om lyden forsvinder.

Er afløbet stoppet af slim og støv, står vandet i bunden af aggregatet, og det er værd at reagere på hurtigt. Stående vand er grobund for bakterier, og det kan give lugt i hele huset. Tjek kondensafløbet, hvis du ser vand under aggregatet eller hører en dryppende lyd, der ikke hører til. Læs mere om, hvad vi gør ved sådanne problemer, i artiklen om rens af Nilan anlæg.

Dryp kan også komme fra en ujævn opstilling. Står aggregatet skævt, løber vandet ikke mod afløbet, og det samler sig i hjørnet. Et par minutter med vaterpas fanger det, og det er en af de ting, jeg altid tjekker, uanset hvad kunden ringede om.

Filtre, der er fyldt op

Det lyder banalt, men filtrene er den enkeltstående årsag, jeg oftest finder, når nogen ringer om støj. Et fyldt filter ændrer lyden på flere måder samtidig. Luftmængden falder, ventilatoren stiger i omdrejninger for at kompensere, og alle ventilerne får en anden luftstrøm.

Du kan høre det som en højere tone fra aggregatet og en hvæsen ved ventilerne. Samtidig falder ventilationen i huset, så luften bliver tung, og du opdager det først, når nogen siger, at soveværelset er lummert. Det er derfor, jeg gerne begynder samtalen med at spørge, hvornår filtrene sidst er skiftet.

Hos de fleste er svaret enten sidste sommer eller aldrig. Filtre bør skiftes to gange om året, og i huse med brændeovn, kæledyr eller marker tæt på kan det være nødvendigt oftere. En kunde ved Esbjerg havde et anlæg, der hvislede så højt, at ægteparret lukkede døren til stuen. Filtrene var tre år gamle, og lyden var væk, da de nye kom i. Det tog ti minutter.

Brug de rigtige filtre til din model. Billige filtre fra nettet passer ikke altid i rammen, og er der en lille sprække, trækker luften forbi og giver en pibende lyd. Tjek også, at filterkassen er lukket helt, fordi en halvt lukket låge både larmer og lader snavset passe uhindret ind i veksleren.

Når støjen kommer fra huset og ikke fra anlægget

Nogle gange er anlægget uskyldigt. Lyde, der opfattes som ventilationsstøj, kan komme fra helt andre kilder, og det er vigtigt at udelukke dem, inden man begynder at skille aggregatet ad. Rør i væggene knager, når varmen går op og ned, og en cirkulationspumpe i fyrrummet kan lyde som en ventilator, hvis man står i et andet rum.

Vind er også en kilde. Står det på fra vest, og det gør det ofte i Sydvestjylland, kan afkast og indtag på facaden eller taget give en piben, når vinden trækker over gitteret. Gitre med insektnet, der er stoppet til af pollen eller edderkoppespind, gør det værre. Ud med en børste, og lyden er væk.

Køleskabe, frysere og varmepumper udendørs giver også lyd, som vandrer gennem huset. Engang fik en ny luft til vand varmepumpe på ydersiden skylden for en brummen, der kom fra ventilationen, og det er også sket omvendt. En enkel test er at slukke for en ting ad gangen og lytte, hver gang i et par minutter.

Er du i tvivl, så notér, hvornår lyden kommer. Er den der hele tiden, eller kun når anlægget skifter hastighed? Følger den vejret eller tidspunktet på døgnet? Disse oplysninger indsnævrer feltet, før jeg overhovedet er trådt ind ad døren.

Sådan lokaliserer du lyden selv

Du kan komme langt med ørerne og lidt tålmodighed. Start med at gøre huset stille. Sluk for radio, tv og emhætte, og stil dig i det rum, hvor lyden er tydeligst. Gå så rundt og se, om den bliver stærkere i nærheden af aggregatet, en bestemt ventil eller en væg.

Brug en kartonrulle eller en tom køkkenrulle som stetoskop. Hold den ene ende mod øret og den anden mod aggregatets kabinet, og flyt den langsomt. Motoren, ventilatorerne og kompressoren har hver deres lyd, og du kan finde ud af, hvor brummen kommer fra. Det virker bedre, end man skulle tro, og det er en metode, jeg selv bruger.

Prøv at skifte hastighed på anlægget. Stiger lyden i takt med omdrejningerne, er det ventilatorer eller kanaler. Er den uafhængig af hastigheden, er det oftere kompressor, afløb eller en vibration i ophænget. Findes der en servicetilstand på styringen, kan en tekniker sætte hver ventilator i gang for sig, og så er det hurtigt afgjort, hvilken der larmer.

Tag gerne en lydoptagelse med telefonen. Det virker som en lille ting, men en optagelse af lyden, mens den sker, er mere værd end en beskrivelse, fordi du ofte ikke kan få lyden til at komme frem, når teknikeren er der. Send den gerne i forvejen, så jeg ved, hvad der skal tjekkes.

Hvad en tekniker gør, når vi kommer ud

Når jeg kommer ud til en kunde med en støjklage, begynder jeg med at lytte, før jeg rører ved noget. Ved aggregatet lytter jeg med anlægget kørende på almindelig drift. Så går jeg rundt i huset og lytter ved ventilerne. Det tager ti minutter, og det fortæller mig ofte allerede, hvilken vej vi skal.

Derefter åbner jeg aggregatet og kigger på filtre, ventilatorer og veksler. Hjulene skal være rene og dreje frit, lejerne må ikke have spil, og motorens ophæng skal sidde fast. Kondensafløbet og vandlåsen kontrolleres, og der ses efter tegn på, at der har stået vand. På kombinationsanlæg lytter jeg til kompressoren og tjekker rørføringen.

Så måler jeg luftmængderne. En ventilator, der kører for højt for at levere luften, fortæller, at noget i systemet modarbejder den. Ofte finder jeg årsagen i kanalerne eller ved en ventil, og så kan jeg rette den på stedet. Når alt er renset og justeret, lytter jeg igen og sammenligner med den første gang.

Hvad der indgår i selve besøget, kan du læse om i artiklen om, hvad ventilationsservice indeholder. Hvis lyden kræver en ny del, får du pris på den, før jeg går i gang. Starter du med en ventilationsservice, får du undersøgelsen med i prisen.

Hvad det koster at lade støjen stå

Mange venter, fordi lyden ikke er så høj endnu. Det er forståeligt, men støj er et tegn på, at noget slides eller arbejder hårdere end det skal, og regningen vokser, jo længere tid der går. Et ventilatorhjul med belægning bruger mere strøm, fordi motoren kæmper mod ubalancen, og lejerne tager skade af vibrationen.

En rens og justering koster 2.500 kr og opefter, afhængigt af anlæggets størrelse og tilstand. En ny ventilatormotor ligger typisk et godt stykke over det, og kommer tid til arbejde på kompressoren, stiger beløbet endnu mere. Det er ikke ualmindeligt, at en motor, der kunne have klaret sig med en rens, bliver udskiftet, fordi lejerne er løbet tør.

Der er også en komfortpris. Støj fra ventilationen er en af de hyppigste grunde til, at folk slukker anlægget eller sætter det på laveste trin. Så stopper luftskiftet, fugten stiger, og man risikerer skimmel og dårligt indeklima. At ventilationen er slukket om natten for at undgå lyden, er ikke en løsning, men det er sket i flere huse, jeg har besøgt. Læs om, hvad der sker, når man springer service over.

Husk, at serviceomkostninger til ventilation i nogle tilfælde kan indgå i håndværkerfradraget, hvis der er tale om forbedring, men almindelig vedligeholdelse er ikke altid dækket. Tjek reglerne på sparenergi.dk, og få det på skrift, før du regner med fradraget.

Forebyggelse: sådan holder du anlægget stille

De fleste støjproblemer kan undgås med lidt rutine. Skift filtre to gange om året, og sæt en påmindelse i kalenderen i stedet for at huske det. Det er den enkeltstående ting, der gør mest for både lyd, luftkvalitet og elregning.

Lad et anlæg få et fuldt eftersyn hvert andet til tredje år. Der renser vi ventilatorhjul og veksler, tjekker afløb og ophæng og måler luftmængderne. Opdager vi et lejer, der begynder at slide, kan det udskiftes, før det larmer. Det er billigere, end det lyder, og det forlænger anlæggets levetid mærkbart.

Hold ventilerne rene. Tag dem ud hver tredje til fjerde måned og vask dem i lunkent vand. Husk at sætte dem tilbage i samme stilling, så luftbalancen bevares. Er du i tvivl om, hvordan de sidder, så tag et billede, før du skruer dem af.

Hold også øje med afkast og indtag udendørs. Fjern blade, spindelvæv og fuglereder, og se efter, at gitteret sidder fast. Planlæg desuden, at aggregatet står frit, så der kommer luft rundt om det, og så ingen møbler eller kasser står op ad kabinettet, hvor de kan vibrere med.

Er anlægget fra årene omkring 2010, har det nu kørt mange år, og dets dele nærmer sig slutningen af deres levetid. Det er et godt tidspunkt at få det gennemgået, også selv om det ikke larmer endnu. En serviceaftale kan gøre det nemmere at holde rytmen.

Hvornår skal anlægget skiftes frem for repareres

Støj fører sjældent alene til, at et anlæg skal skiftes. De fleste problemer har en reparation, der kan betale sig, og en rens løser mere, end folk tror. Er det derimod et ældre anlæg med flere fejl samtidig, begynder regnestykket at ændre sig.

En tommelfingerregel hjælper her. Overstiger reparationen halvdelen af prisen på et nyt anlæg, eller er aggregatet over 15 til 20 år gammelt, taler det for at se på en ny løsning. Nyere anlæg er mere energieffektive, og moderne EC-motorer er markant mere støjsvage end ældre typer, så en udskiftning kan give både lavere regning og en stille stue.

Til gengæld er det en dårlig idé at skifte anlægget, hvis problemet i virkeligheden ligger i kanalerne eller ventilerne. Det nye aggregat vil nemlig lyde på samme måde, hvis kanalsystemet er undermålt eller ukorrekt monteret. Derfor undersøger jeg altid hele systemet, før jeg anbefaler en udskiftning. Du kan læse mere om, hvordan man vurderer det, i artiklen om service eller udskiftning.

Bliver det en udskiftning, så spørg til lydniveauet i databladet. Producenterne oplyser lydeffekt i dB, og forskellen mellem to modeller kan være tydelig i et soveværelse, der støder op til bryggerset. Placeringen betyder lige så meget som modellen, så tal med installatøren om, hvor aggregatet skal stå, og hvordan det hænges op.